Hvordan fodrer jeg min hund for at undgå overvægt?Opdateret 8 months ago
Vægtkontrol for den voksen hund
Hundens kropstilstand bør overvåges, så overvægt kan forebygges. Overvægt og fedme udsætter nemlig hunden for væsentlige sundhedsmæssige problemer såsom overdreven belastning af leddene. Hos Alvar understøtter vi hundens vægtkontrol ved at give specifikke mængdeanbefalinger og en opskrift designet til en overvægtig hunds behov.
Det er altid en god idé at drøfte din hunds helbred med en dyrlæge hvis den er overvægtig. Især hvis din hund har symptomer relateret til overvægt såsom bevægelsesbesvær, er det vigtigt at planlægge behandlingen i samarbejde med din dyrlæge.
Hundens energiindtag
Overvægt er et af de mest almindelige og alvorlige sundhedsproblemer hos hunde i dag. Op mod halvdelen af verdens hunde er overvægtige eller fede. Der er forskellige faktorer, der kan påvirke en hunds individuelle energibehov, samt kan der være visse risikofaktorer, som disponerer hunden for overvægt, men forenklet, er overvægt altid et resultat af et for højt kalorieindtag i forhold til hundens kalorieforbrug. Energiindtaget fra et fuldfoder kan begrænses ved at skifte til en diæt med et lavere kalorieindhold eller ved at reducere fodermængden. Udover dette bør indtaget af godbidder, snacks og madrester naturligvis begrænses og samtidig modregnes hundens daglige foderindtag i forhold til kaloriemængden. Eksempelvis, vil indtaget af to pølser, allerede udgøre en tredjedel af energibehovet for en hund der vejer 5 kg!
Fodertabellerne for alle Alvas opskrifter viser den anbefalede mængde for forskellige aktivitetsniveauer. Den daglige mængdeanbefaling, som bliver beregnet i foderguiden, tager hensyn til hundens behov baseret på de oplysninger, der er indtastet på foderguiden. Da alle hunde er unikke og har hver deres behov, vil der altid være individuelle forskelle i energibehovet. Det er derfor vigtigt at overvåge din hunds kropstilstand og vægt, og tilpasse fodringen efter din hunds behov.
Mæthedsfornemmelse og indtagelse af essentielle næringsstoffer
Reduktion af fodermængden kan naturligvis mindske hundens mæthedsfornemmelse og i værste fald øge graden af tiggeri. Dog kan “vedvarende sult” afhjælpes ved at give et foder, der indeholder flere fibre. Fibre kan reducere foderets kalorieindhold, så fodermængden kan blive større. Fiberrig mad fylder således maven mere uden at tilføre ekstra kalorier. Visse fibertyper, såsom psyllium, kan også reducere mavetømningen, hvilket forlænger mæthedsfornemmelsen efter et måltid. Alvars tørfoder med kylling og byg har et højere fiberindhold samt tilsat psyllium for at understøtte mætheden.
Klar til at få styr på din hunds vægt?